Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet?

Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet?

Polemiske fronter i tilblivelsen af evangelierne

Mogens Müller

Historie & biografier

Paperback

154 sider

ISBN: 9788797587706

Forlag: Forlaget Nordens Plads

Udgivelsesdato: 28.01.2025

Sprog: Dansk

Nøgleord: Evangeliernes tilblivelse, Paulus' betydning, Evangelierne som teologi, Markion, Markions Evangelium

Anmeldelse::
0%
125,00kr.

inkl. moms / ekskl. forsendelse

Tilgængelig

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Hvornår Det Nye Testamentes fire evangelier er skrevet, ved vi ikke med sikkerhed. Alligevel er det afgørende, hvilket hypotetisk tilblivelsestidspunkt der bevidst eller ubevidst forudsættes for det enkelte evangelie-skrift. For det kommer til at bestemme både fortolkningen og den rækkefølge, hvori skrifterne antages at være blevet til.
Derfor er det af stor betydning, at sandsynligheden taler for, at Lukasevangeliet sammen med Apostlenes Gerninger hører til blandt de yngste skrifter i Det Nye Testamente og stammer fra 130’erne eller 140’erne.
Samtidig ser det ud til, at det evangelieskrift, der indgik i Markions ”bibel”, sammen med denne kan dateres til omkring 120. Dette evangelium kender vi i dag kun takket være rekonstruktioner ud fra citater i den polemik, som Markion blev mødt med fra flertalskirkens teologer. Umiddelbart ligner det et forkortet Lukasevangelium, og Markions modstandere var tidligt ude med den beskyldning, at han blot havde lemlæstet dette skrift. For var det virkelig skrevet af Paulus’ rejseledsager Lukas, var det allerede omkring 50 år gammelt, da Markion fremkom med sit Evangelium.
Men er Det Nye Testamentes Lukasevangelium først fra 130’erne eller 140’erne, bliver spørgsmålet om afhængighed vendt på hovedet. Så bliver det sandsynlige, at Markions Evangelium sammen med Markus-, Matthæus- og Johannesevangeliet var blandt de mange forgængere, som Lukasevangeliets forfatter i sit forord skriver tidligere har forsøgt sig med en Jesus-fortælling, men som han altså mener er kommet til kort.
Forudsætningen for dem alle er dog den udlægning af den historiske betydning af Jesu liv, død og opstandelse, vi finder i Paulus’ breve fra første halvdel af 50’erne. For Paulus er det tidligste vidne om Kristus-troen, som vi har adgang til, og han går med sin teologiske tænkning forud for de forskellige evangelieforfatteres forsøg på at indskrive troen på den opstandne i deres fortællinger om en jordisk skikkelse.
En nærmere læsning gør det tilmed åbenbart, at disse forfattere ikke blot har villet supplere deres forgænger eller forgængere. Tværtimod forholder de sig mere eller mindre kritisk til dem. Og en sen datering af tilblivelsen af Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger hjælper tilmed til at fremkalde billedet af forskellige nye teologiske modstandere inden for kirken som fx Markion og gnostikerne.
I denne bog foreligger Markions Evangelium for første gang i en dansk oversættelse.
Mogens Müller

Mogens Müller

Mogens Müller (født 1946), cand.theol. fra Københavns Universitet 1972, præst i Lumsås 1974-1982 og professor i teologi (Ny Testamente) ved Det Teologiske Fakultet i København 1982-2017. Dr.theol. 1984 på afhandlingen Der Ausdruck “Menschensohn“ in den Evangelien. Har igennem årene udgivet en længere række bøger om Bibelen, derunder sammen med sin hustru Bibelleksikon (2014; oprindelig udgave Bibelens Hvem Hvad Hvor, 1980) og En bog om Bibelen. Den historiske Bibel – Bibelens historie (2010; oprindelig udgave Bogen om Bibelen, 2004). Fra det sidste årti foreligger Evangeliet og evangelierne. Evangelierne som bibelske genskrivninger (2015), Kirken, teologien og Det Gamle Testamente. En personlig rejse i receptionshistorien (2019), Den glemte Bibel. Septuaginta, den førkristne græske oversættelse af jødedommens hellige skrifter (2020), Kritikken af Bibelen. Træk af en dramatisk og altid ny historie (2021), Evangelierne (2021), Kommentar til Romerbrevet (2023), Tilløb til Bibelen 2036. Om bibeloversættelse som bibelreception (2024) og Ingen Jesus uden Paulus. Da Jesus fik historisk betydning (2024).

Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.

Eksempel på visning af produktet i form af en paperback-bog. Udstyr og mål kan variere.

Paperback
PaperbackPaperback Glue Binding