"Jeg kan ikke genkende min gamle arbejdsplads gennem 22 år, når jeg i dag ser TV-Avis eller hører Radioavis."
Sådan begynder Mikael Bramsen sine erindringer. En varm, morsom og selvironisk skildring af forfatterens 22 år på Danmarks Radio som journalist og korrespondent.
Bogen er en selvbiografi, men den egentlige hovedperson er Danmarks Radio. Her er skildringer af politikere, mediefolk, teknikere. Af deres gøren og laden. Af drukkenskab. Af kreativitet og ramsaltet humor. Af møder med Per Stig Møller, Uffe Ellemann-Jensen, Margaret Thatcher, Jens Otto Krag, Jørgen Schleimann og mange flere.
Vi får fortalt, hvordan tv- og radioarbejdet foregik i 60'erne frem til 80'erne. Både den tekniske opfindsomhed og den særlige saglige etos, der prægede redaktionerne. Heller ikke beskyldningerne om de røde lejesvende hos DR er forbigået.
Det er lige så meget DR's historie som Bramsens egen. Mikael Bramsen udfylder et tomrum om DR med sin veloplagte og underholdende krønike om sin tid på det hæderkronede mediemonopol.
En varm og morsom skildring, der også handler om Bramsens mange møder med personligheder som Margaret Thatcher, Jens Otto Krag, Uffe Ellemann-Jensen, Jørgen Schleimann og mange andre. Det er en fortælling om dengang, man lavede fjernsyn med vægt på faglig akkuratesse og etik. Et stykke DR-historie fra én af monopolets egne drenge.
Kultur m.m. kort&godt
Berlingske Tidendedecember 2009
En varm og morsom skildring, der også handler om Bramsens mange møder med personligheder som Margaret Thatcher, Jens Otto Krag, Uffe Ellemann-Jensen, Jørgen Schleimann og mange andre. Det er en fortælling om dengang, man lavede fjernsyn med vægt på faglig akkuratesse og etik. Et stykke DR-historie fra én af monopolets egne drenge.